Arrangement for MINGLR-medlemmer : Virtuel og interaktiv destillerirundvisning og -smagning – direkte fra Njord Gin Distillery

Virtuel og interaktiv destillerirundvisning og -smagning – direkte fra Njord Gin Distillery

Lørdag ​​den 2. maj – 20.00-21.30 - max 40 personer

Vi savner det, og vi er sikre på, at du også gør! Følelsen af ​​at gå ud, hygge sig og nyde et par drinks. Det er ikke muligt i øjeblikket på grund af den aktuelle situation med coronavirus-pandemien. Heldigvis er vi en femtedel inde i det 21. århundrede, og teknologien er nu så avanceret at vi kan socialisere i cyberspace. Vi har kombineret den virtuelle virkelighed med en sund dosis gin, og de to ting lagt sammen bliver til en ekstraordinær oplevelse - en virtuel og interaktiv ginsmagning, direkte fra vores destilleri ud til jer derhjemme.

Vi leverer en præ-blandet cocktail og fire udvalgte 5 cl-Njord miniatureflasker lige til døren, så du kan sidde derhjemme og nyde fantastisk gin i selskab med ligesindede, mens du deltager i en virtuel gin-smagning fra destilleriet på din computer. Vi leverer naturligvis også garnish til cocktailen, tonic til smagningen og selvfølgelig et passende smageglas. Det bliver ikke meget bedre lige nu, synes vi.

Prisen er 399 DKK, og smagningen afholdes på dansk.

For at bevare den hyggelige stemning som ved en smagning der foregår på destilleriet, har vi begrænset smagningen til 40 pladser. Seneste tilmelding er 23. april - 20.00.           

Hvordan fungerer det:

  • Køb en billet i vores webshop.
  • Du modtager en e-mail-invitation dagen før smagningen til et Zoom-møde (videokonference-tjeneste), som ikke kræver nogen registrering og meget lidt opsætning. Yderligere information og vejledning er også at finde i e-mailen.
  • Vi leverer en færdiglavet cocktail og miniature ginflasker + tonic til en pakkeshop nær dig, senest dagen før smagningen.
  • Vi guider dig gennem ginsmagningen online fra vores destilleri.
  • Du vil kunne interagere og stille spørgsmål.
  • Varighed er cirka 90 minutter.

Hvad er inkluderet i prisen:

  • En Bottle Rocket – en fadlagret klassisk cocktail til at starte med. Inklusiv garnish og en lille Fentiman’s tonic til at toppe med, hvis du er til en mere læskende oplevelse.
  • Fire stk. 5 cl Njord Gin miniature flasker.
  • Fentiman’s tonic så du også får G&T-oplevelsen med i smagningen.
  • Et passende tulipanformet gin-smageglas.
  • En virtuel rundvisning i vores destilleri.
  • En præsentation af de forskellige gins sammen med historier om alt fra produktionsmetoder til ginhistorie.

Hvad du skal bruge for at deltage:

  • En computer, tablet eller smartphone
  • Et passende glas til cocktail (eks. lowball-, highball- eller rødvinsglas)
  • Isterninger